Selvom vi er lejlighedsmennesker, så lever der et sted i os, en lille drøm om at få hus og have. Luft, og børn én masse.

jeg elsker tanken om at lade mine børn vokse op med et urbant sind og en stor forståelse for forskelligheder, som man ser i byen, men jeg er også kæmpe fortaler for, at børn får græs under fødderne og ikke så langt til skov og natur.

Det er ikke sådan rigtigt muligt i København. Ihvertfald ikke hvis det skal kunne betales.

Så derfor kigger vi på alternativer 🙂

Vi har PT bevæget os et godt stykke ud af København, og faktisk helt på den anden side af Holbæk for at kunne finde noget vi reelt set ville bo i. Der er masser af huse, men hvis vi leger med tanken om, at gøre det for bla. at spare lidt penge og kunne leve livet på en anden måde end det vi gør nu, så er vi nødt til at se på ting der ligger lidt herfra.

Vi hælder lige nu mest til, at få bygget et komplet nyt hus på en grund. Det er en lidt mere omstændig proces og kræver tid og tålmodighed, men der er så mange firmaer der kan lave nye huse for meget små penge så det nærmest ikke kan betale sig, at flyte ind i et gammelt hus for at bruge en mio på at sætte det i stand.

Omvendt, skal man ikke søge en masse tilladelser til at bygge, og leve på en pløjemark de næste 3 år.

Så vi er splittede, men stadig 60% på typehus og 40% på gammelt og sætte i stand.

Uanset hvad så har vi brug for input, så kommenter endelig og kom gerne med input til hvordan vi kan gribe det an.

Vi har hørt fra mange, at vi INDEN vi køber noget skal rådføre os med en advokat. Man kan nærmest ikke bruge nok penge på det åbenbart. Især hvis man får bygget et typehus. Og også hvis man køber noget gammelt og finder nogle grimme overraskelser …

Argh.. lige nu, er jeg sgu træt. Det er nærmest en hovedpine allerede før vi har noget at bo i 🙂

Vi kigger på typehus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *